Test din internethastighed
发布时间:2026-08-19 | 浏览:5
Hvad måler FAST.com? FAST.com giver dig et estimat for din aktuelle internethastighed. Generelt vil du kunne få denne hastighed fra førende internettjenester, som anvender globalt distribuerede servere.
Hvorfor fokuserer FAST.com hovedsagligt på downloadhastigheden? Downloadhastigheden er mest relevant for personer, der forbruger indhold på internettet, og vi vil have, at FAST.com er meget enkel og hurtig.
Hvad med ping, ventetid (latency), jitter og andre ting? Når du klikker på knappen "Vis flere oplysninger", kan du se din uploadhastighed og forbindelsens ventetid (ping). FAST.com leverer to forskellige måleresultater for din internetforbindelses ventetid (latency): "uden belastning" (unloaded) og "med belastning" (loaded) med trafik. Forskellen mellem disse to resultater kaldes "bufferbloat".
Hvordan beregnes resultaterne? For at måle din internethastighed udfører FAST.com en række downloads og uploads til og fra Netflix-servere og beregner derefter den maksimumhastighed, din internetforbindelse kan levere. Du kan få flere oplysninger i vores blogindlæg .
Fungerer FAST.com-hastighedstesten overalt i verden? FAST.com tester internethastigheden i hele verden på alle enheder (mobiltelefoner, laptops og smart-tv'er med browser).
Hvorfor tilbyder Netflix en hastighedstest fra FAST.com? Vi ønsker at give vores medlemmer en enkel, hurtig og reklamefri måde at estimere den hastighed, de får fra deres internetudbyder.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke får den hastighed, jeg betaler for? Hvis resultater fra FAST.com og andre internethastighedstests ofte viser en lavere hastighed, end hvad du har betalt for, kan du spørge din internetudbyder om resultaterne.
Kan FAST.com bruges til at certificere virksomhedsbåndbredde eller anden servicecertificering? FAST.com er designet til individuelle internetbrugeres almene brug. FAST.com er ikke designet til, og understøtter ikke, servicecertificering af tredjeparter eller virksomhedsbrug.